Har du nogensinde taget et smykke på og mærket, at det betød lidt mere end bare at være pænt?
Måske var det en halskæde, du fik af en person, du holder af. Måske et bogstav, der minder dig om et barn, en partner eller en ven. Eller måske et symbol, der repræsenterer noget, du ønsker mere af i dit liv som fx kærlighed, styrke, held eller balance.
Det er netop derfor, symboler og smykker har hørt sammen i tusindvis af år.
Smykker har altid været mere end pynt
Længe før smykker blev brugt som mode, blev de båret som amuletter og symboler. Mennesker har gennem historien båret symboler for beskyttelse, kærlighed, held og tilhørsforhold.
Et smykke kunne fortælle noget om, hvem man var, hvor man kom fra, eller hvad man troede på. Det kunne fungere som en påmindelse om noget vigtigt eller som en lille talisman i hverdagen.
Selvom meget har ændret sig siden dengang, er behovet for mening og symbolik stadig det samme.
Der findes ingen rigtig eller forkert betydning
Det smukke ved symboler er, at de betyder noget forskelligt for forskellige mennesker.
For én person symboliserer havet frihed. For en anden minder det om barndommens sommerferier.
For én person repræsenterer en sol håb. For en anden repræsenterer den et menneske, der bringer lys ind i livet.
Derfor handler symbolik ikke om regler. Det handler om den betydning, du selv vælger at give dit smykke.
Symboler vi elsker hos Artifakt
Hos Artifakt er mange af vores smykker inspireret af symboler og deres betydning. Her er et par af vores yndlings symboler:
Firkløver: held, håb og nye muligheder.
Hamsa: beskyttelse, styrke og gode energier.
Solen: glæde, varme og optimisme.
Yin & Yang: balance og harmoni.
Konkylien: frihed, intuition og forbindelse til havet.
Bogstaver: menneskerne vi holder tæt på hjertet.
Hjerte: kan repræsentere kærligheden til en person, vi holder af.
Krystaller: De har helt deres egen unikke betydning som du kan læse mere om under hvert produkt
Hvert symbol bærer sin egen historie. Men den vigtigste betydning er altid den, du selv giver det.